Lejebetingelser

Almindelige betingelser:

Den, der rekvirerer ydelser, betegnes i det følgende som lejer, og den, der præsterer de(n) rekvirerede ydelse(r), betegnes som udlejer. Nærværende lejebetingelser gælder for alle aftaler om udlejning og ydelser, der præsteres af udlejer. Endvidere gælder udlejers seneste prisliste. Dokumenterne gælder i nævnte rækkefølge. Afvigelser er kun gældende for den enkelte opgave, hvis de er skriftligt vedtaget af direktionen eller af driftschefen hos ANRU udlejning. Lejebetingelser på www.anru-udlejning.dk går forud for andre trykte lejebetingelser, da opdateringer altid sker her først.

Lejeperiode og prisfastsættelse:

Lejeperioden starter på det tidspunkt, hvor udstyret overtages af lejeren og slutter på det tidspunkt, hvor udstyret returneres til udlejeren.

Prisen fastsættes baseret på en fastsat periode (f.eks. per dag, uge eller måned), og eventuelle forlængelser af lejeperioden vil blive pålagt yderligere omkostninger.

Lejeren afholder selv driftsomkostningerne forbundet med det lejede udstyr i lejeperioden.

Særligt for lejeperioder med timetæller (maskiner):

For at sikre optimal udnyttelse af vores udstyr og undgå blokering af flere dages leje på grund af skæve afhentnings- og tilbageleveringstidspunkter, gælder følgende:
Ved lejeperioder, der spænder over mere end én kalenderdag (fx afhentning kl. 14 og returnering næste dag kl. 14), faktureres minimum 2 lejedage, uanset om timetallet holder sig inden for 8 timer.

Dette gælder for alt udstyr med timetæller og skal sikre en fair og gennemsigtig leje for alle parter. Ved fortsat brug ud over 8 timer pr. dag, faktureres yderligere lejedage som sædvanligt pr. påbegyndt 8-timers interval.

Udlevering af materiel

Ved udlevering af materiel skal der fremvises gyldigt billed ID enten i form af pas eller kørekort.

Fortrydelse/annullering

Annullering af en booking skal ske mindst 72 timer før lejeperiodens start. Ved annullering opkræves administrationsgebyr på 250 kr. inkl. moms.

Ved annullering senere end 72 timer før lejeperiodens start, opkræves lejeperiodens pris, dog maks 1500 kr inkl. moms.

Annulering af stilladsleje

Ved leje af stillads skal annullering af booking ske mindst 1 uge før lejeperiodens start. Ved annullering opkræves administrationsgebyr 250 kr inkl. moms

Ved annullering senere end 1 uge før lejeperiodens start, opkræves lejeperiodens pris, dog maks. 1 uges leje.

Betaling:

Betaling for lejen skal foretages på forhånd eller ved afhentning/levering af udstyret

Betalingen sker iht. De på fakturaen angivne betalingsbetingelser.

Prisen for bookings foretaget online opkræves ved checkout. Beløbet trækkes ved aflevering af det lejede udstyr.

Betales beløbet ikke rettidig beregnes morarenter efter gældende lovgivning.

Rykkergebyr betales med 100 kr pr rykker der fremsendes til lejer.

Udlejer forbeholder sig retten til at opkræve depositum forud for udlevering af udstyr.

Ansvar og forsikring:

Lejer bærer ansvaret over for sig selv og egne ansatte, tredjemand og udlejer med hensyn til skader, der ikke skyldes fejl eller mangler fra udlejers side. Det gælder f.eks. skader på ting, personer og materiel, som skyldes forkerte vægtangivelser eller urigtige oplysninger om jordens/underlagets bæreevne, forkerte eller mangelfulde beskrivelser af forholdene og arbejdspladsen eller lignende forhold, hvorunder materiellet anvendes.

Lejer bærer risikoen for beskadigelser af arbejdspladsens tilkørselsveje, overfladebelægninger, underjordiske anlæg, installationer m.v., med mindre lejer har anvist adgangs- og opstillingsmuligheder til og på arbejdspladsen, der ikke ville medføre sådan beskadigelse. Udlejer påtager sig ikke risikoen for driftstab af nogen art, avancetab, andet direkte eller indirekte tab eller følgeskader. Dette gælder f. eks. ved maskinskader, arbejdsstandsninger, forsinkelser, følger af krig, ildsvåde, strejker af enhver art, lockout, myndighedsindgreb eller offentlige påbud, nedbør, lav temperatur, vind eller andet vejrlig.

Såfremt transport/ baksning ikke udføres af ANRU udlejning, er der ingen ansvar- og kaskodækning på transporten/ baksning.

Lejeren er ansvarlig for eventuelle skader på udstyret under lejeperioden og skal dække omkostningerne ved reparation eller erstatning.

Lejeren erklærer ved udlevering at have undersøgt udstyrets stand på en måde, hvor det ikke giver anledning til indsigelser.

Lejeren er indforstået med, at der ikke kan kræves erstatning for et eventuelt tab, herunder driftstab, ligesom lejeren ikke kan ophæve aftalen, hvis det lejede ikke svarer til lejerens forudsætninger eller senere måtte vise sig at være behæftet med mangler.

Lejeren må på intet tidspunkt overdrage det lejede udstyr til tredje mand. Dette vil blive anset som brud på lejevilkårene og udstyret kan tilbagekaldes øjeblikkeligt og lejeforholdet ophører samtidig.

Forsikring:

Udlejer har tegnet kaskoforsikring samt motoransvarsforsikring, som dækker beskadigelse af materiel, som er i udlejers katalog. Forsikringerne er tegnet med en selvrisiko, som altid skal betales af lejer. Selvrisiko ansættes ud fra materiellets nyværdi på skadetidspunktet. Lejer bærer hele risikoen for skader, som ikke er dækket af den tegnede kaskoforsikring.
Lejer betaler altid forsikring – p.t. 6,5% plus miljøafgift p.t. 3,5% – af bruttopris. Lejer skal sørge for at maskiner/materiel er forsvarlig aflåst, og mindre maskiner til værdi 0-75.000 kr. skal være låst forsvarligt inde. Undlades dette hæfter lejer for det fulde erstatningsbeløb. I tilfælde af at lejer/ bruger har handlet uagtsomt, kan forsikringsselskabet eller ANRU udlejning kræve erstatningen betalt af lejer (regres). Der er kun dækning i Danmark. Forsikringen dækker kun ved rettidig betaling. Forsikringen dækker ikke ved groft uagtsomt brug eller ved forset, samt ved ulovlig brug af materiellet.

Selvrisiko ved ansvar- og/eller kaskoskade:

Nyværdi på skadetidspunktet Selvrisiko

0 – 10.000 kr. . . . . . . . . . . . . . 5.000 kr.

10.001 – 100.000 kr. . . . . . . 15.000 kr.

100.001 – 200.000 kr. . . . . . 25.000 kr.

200.001 – 500.000 kr. . . . . . 35.000 kr.

Brug af udstyr og varighed af leje:

Udstyret må kun bruges til dets angivne formål og inden for dets specificerede kapacitet og grænser.

Lejeren skal følge alle sikkerhedsinstruktioner og brugsanvisninger leveret af udlejeren.

Lejeperioden regnes fra og med den dag, udstyret forlader udlejningsvirksomheden eller leveres til kundens adresse til og med den dag udstyret afhentes/tilbageleveres.

Der beregnes på udstyr med timetæller leje pr. kalender dag, og der regnes med 8 timers arbejdsdag. Den daglige leje skal betales for en hel lejeperiode, selvom det lejede udstyr ikke benyttes. Ved overskridelse af lejeperiodens timetal, faktureres en ny lejedag pr 8 timers overskridelse.

Alt lejet udstyr må kun benyttes på den aftalte adresse/matrikel medmindre andet er aftalt skriftligt med udlejer. Hvis det konstateres at det lejede udstyr befinder sig andetsteds uden forudgående aftale, vil lejeforholdet blive bragt til ophør straks og udstyret afhentet på lejers regning.

Misligholdelse:

Udlejeren forbeholder sig retten til at tilbagekalde udstyret og afbryde lejeaftalen i tilfælde af misbrug, misligholdelse eller andre brud på lejevilkårene. Ved brud på lejevilkårene refunderes lejeperiode efter tilbagekaldelse ikke. Alle udgifter i forbindelse med tilbagekaldelse af udstyr skal afholdes af lejer.

Returnering af udstyr:

Udstyret skal returneres til udlejeren ved afslutningen af lejeperioden på det aftalte sted og tidspunkt.

Ved eventuelle forsinkelser i returneringen pålægges yderligere dagsleje indtil udstyret er returneret.

Lejeren er ansvarlig for at opretholde og returnere udstyret i samme stand som ved modtagelse, med undtagelse af almindeligt slid.

Enhver nødvendig rengøring udføres af lejeren i løbet af lejeperioden. Er udstyret ikke rengjort ved tilbagelevering, pålægges et rengøringsgebyr.

Udstyret udleveres med fuld tank og skal returneres fuldt tanket.

Leveres udstyret ikke retur fuldt tanket modregnes gebyr på 250kr samt 20kr per liter fra depositum.

Ændringer i lejeaftalen:

Enhver ændring eller tilføjelse til lejeaftalen skal aftales skriftligt af begge parter.

Andet:

ANRU Udlejning har leaset aktiverne i nærværende lejeaftale gennem et leasingselskab, der ejer de pågældende aktiver, og lejer respekterer den mellem ANRU Udlejning og leasingselskabet indgåede leasingaftale. Såfremt aftalen mellem ANRU Udlejning og leasingselskabet måtte ophøre, er lejer indforstået med, efter skriftlig meddelelse fra leasingselskabet, fremover at betale den del af lejebeløbet, der ikke dækker service på det lejede udstyr, med frigørende virkning til leasingselskabet. Lejer har ikke ret til erstatning for eventuelt tab i den anledning. Leasingselskabet er ikke ansvarlig for service, mangler, forsinkelser m.v. vedrørende aktiverne i denne lejeaftale.